Om Snowminds Store

Designet i Danmark. Lavet til bjergene. Brugt overalt.

Historien begyndte tilbage i 2012, da de to venner Christoffer og Ottar stiftede Snowminds, efter de begge havde været på sæson som skiinstruktør, og ikke kunne få nok af det gode liv i sneen. De ville gerne give den samme unikke mulighed til unge; nemlig at komme afsted på en sæson som ski- eller snowboardinstruktør, så de skabte Snowminds. Spol frem i tiden, og Snowminds er i dag verdens største rejseselskab for unge, der vil på vintersæson.

Siden 2012 har vi uddannet mere end 6.000 instruktører. Vi har samlet deres erfaring til at producere det udstyr, vi selv manglede på vores vintersæsoner. Vi skaber kvalitets tøj, der er designet til at dække alle behov man måtte have som skiløber, uanset om man suser ned af nypræparerede pister i Østrig, kører friske powder runs i Canada
Canada eller står på toppen af en vulkan i Japan. Alle vores materialer bliver særligt udvalgt, så vi altid sikrer, at det er af den bedste kvalitet. Vi går efter at lave tøj, der kan bruges sæson efter sæson. Det skal ikke gå af mode, men være din bedste ven, fra du køber det, til det er slidt i stykker.

+1000 instruktører om året

Hvert år sender vi mere end 1000 unge mennesker ud i verden på vores destinationer fordelt på 6 kontinenter. Udover vores instruktørkurser i lande som Canada, Japan, Østrig og Schweiz, arrangerer vi også skicamps og skiferier. Vil du afsted på en anderledes skiferie til Canada eller Japan? Eller vil du forbedre dit skiløb på en af vores camps? Så læs mere her.

Bæredygtig værdier 🌱 🌍

Snowminds samarbejder med AktivVinter.dk, der står for håndteringen af shoppen.
AktivVinter.dk er mere end blot en skibutik. Selvom vi naturligvis ønsker at have en god og sund forretning, er vi ikke bange for at engagere os i omverdenen, udvise samfundssind og have miljøet i baghovedet, når vi driver forretning.

Derfor har vi blandt andet et særligt fokus på bæredygtighed, og vi gør meget for at mindske vores klimaaftryk. Helt konkret kan blandt andet nævnes, at vi har nedbragt vores elforbrug med 33 % over de seneste 2 år samt udskiftet traditionelle lysstofrør til moderne LED-belysning. Disse 2 ting alene sparer klimaet for cirka 18 tons CO2 om året.

Derudover har vi reduceret mængden af papirer i ordreekspedition med 50 % samt erstattet vores tidligere firmabil med en KIA Ceed Hybrid, der er mere miljøvenlig.

Dette er blot nogle af vores tiltag. Vi lover, at dette fortsat vil have fokus for os i de kommende år, og vi kommer til at lave endnu flere tiltag løbende.

Kunderne er vilde med os
    
Mere end 500.000 kunder siden 2003.